Tur til Langeland


Naturhistorisk forening Nyborg

Besøg Sydlangeland

Torsdag d. 31. maj

Besøg Nørreballe Nor, Tryggelev Nor, Gulstav Mose og Dovns Klint.

Mødetid : kl. 09,00

Mødested: Parkeringspladsen ved Vester Vold kl. 9.00.

Hjemkomst ca. kl. 17.00

Transport i private biler.

Vi regner med at køre 180 km, så køreprisen med 4 personer i bilen bliver 90 kr. pr. person.

Vi kører i første omgang til Parkeringspladsen lige inden Siø-dæmningen og kører herfra i samlet flok.

Første stop bliver ved Nørreballe Nor, der ligger sydvest for Humble. Her ser vi på fuglelivet og drikker en kop kaffe.

Næste stop bliver ved Tryggelev Nor, hvor vi går til fugletårnet og kikker på fugle og plantelivet undervejs hertil. Afstand til fugletårnet er under 1 km.

Fra Tryggelev Nor kører vi til Dovns Klint, hvor der er borde og bænke og toilet. Her spiser vi vores madpakke og hører lidt om området.

Elsebeth tager de, der ikke ønsker at gå så langt på en kortere tur.  Søren tager de, der ønsker en lidt længere travetur fra Dovns Klint via området ved Kels Nor til Gulstav Mose, herfra ud til kysten og langs strandvoldene tilbage til Dovns Klint.


Sydspidsen af Langeland.


Vi foreslår, at I tager kaffe, drikkevarer til hele dagen og en madpakke med og som sædvanlig solidt fodtøj og en regnfrakke.


Venlig hilsen. Turlederne : Søren Aagesen, tlf. 21754850 og Elsebeth Hansen, tlf.  41294757.

Kort beskrivelse af turmålene:


Nørreballe Nor er et tidligere afvandet nor, der ved et naturgenopretningsprojekt i 2004 blev genskabt til en 54 hektar stor sø [1]. Nørreballe Nor ligger nord for, og har forbindelse med Tryggelev Nor. Mod nord liggere landsbyen Hesselbjerg og mod øst Tryggelev. Der er et rigt fugleliv, og det er fuglebeskyttelsesområde; I alt 183 fuglearter var registreret for lokaliteten i DOF-basen.


Tryggelev Nor er et nor der ligger på vestkysten af Sydlangeland er et af landets fineste fuglereservater. Norets afvekslende natur med fersk- og saltvandspåvirkede enge og moseområder med rørskove, krat, strandeng, overdrev og frie vandflader skaber levested for mange fuglearter. Noret er et af de mest fuglerige vådområder i Danmark. Her yngler ca. 70 forskellige arter, hvoraf flere er sjældne bl.a. rørdrum, plettet rørvagtel, rørhøg og skægmejse.


Nørreballe Nor med Tryggelev Nor og Salme Nor i baggrunden. Foto: Fugleværnsfonden


Ved P-pladsen ved Tryggelev Nor findes et minimuseum, der beretter om området natur- og kulturhistorie. Herfra udgår to korte vandrestier til fugleskjul ved henholdsvis Tryggelev og Salme Nor.

Gulstav Mose ligger ca. 500m nord for Dovns Klint på Langelands sydspids. Mosen er et naturreservat ejet af Fugleværnsfonden og er på 7ha. Den er en naturligt næringsrig mose på kalkbund med små vandflader, sivholme og eng, hvor der bl.a. vokser orkidéer. I begyndelsen af 1960’erne forsøgte man at afvande og dyrke mosen, men projektet lykkedes ikke. Området groede til, og da Fugleværnsfonden købte arealet i 1971 var der kun ét vibepar der ynglede i området. I 1980 byggede man en dæmning for at holde vandet inde i mosen og sidenhen er antallet af plante- og fuglearter steget. Der er gode oversigtsforhold fra fugletårnet i nordenden af Gulstav Mose. Gulstav Mose og de omkringliggende overdrevsarealer afgræsses af Exmoor-ponyer.

Lammebjerg midt i Tryggelev Nor samt Fårebanke, Galtebjerg og Store Egebjerg, der alle ligger indenfor fredningsgrænsen er alle hatbakker, som gør det langelandske landskab til noget særligt og seværdigt. Hatbakkerne, som på langelandsk kaldes banker, blev skabt i istidens slutfase, formentlig i småsøer oven på den smeltende is.

Tryggelev Nor er en del af Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav, og er både habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.


Reservatet omfatter Tryggelev Nor, Nørreballe Nor og Salme Nor. Nørreballe Nor har tidligere været drænet for at blive dyrket, men blev gendannet som sø i 2004. Samtidig skabte man fire øer til fuglene i søen. Hele reservatet er på 180ha og danner en mosaik af åbne vandflader, mudderflader, rørskov, enge, åbne græsarealer og krat. Engene afgræsses af kvæg forår og sommer, for at sikre de bedste betingelser for både gæs og vadefugle.


Hele området er beskyttet af EF-fuglebeskyttelsesdirektiv. EU har støttet naturforbedringen af Tryggelev Nor med midler fra sin LIFE Nature fond. Genskabelsen af søen i Nørreballe Nor skal bevirke at ca. 70% af den kvælstof, der tidligere er strømmet ud i kystlagunen Tryggelev Nor, nu fjernes. Vandudskiftningen mellem Tryggelev Nor og Marstal Bugt skal også øges. Herved fjernes nogle af de næringsstoffer der gennem tiden er ophobet i kystlagunen.


Fugle

Ynglefugle

Toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, rørdrum, knopsvane, grågås, atlingand, skeand, knarand, rørhøg, vandrikse og blishøne yngler i Tryggelev Nor. Flere vadefugle yngler i området, bl.a. strandskade, klyde, stor præstekrave, vibe og rødben. Grågæs ses fouragere på engene. Småfugle som nattergal, rørsanger og skægmejse ses i rørskovene og krattene.


Træk- og rastefugle

Både forår og efterår ses der store flokke af vadefugle, gæs og ænder. I sensommer og efterår ses mange vadefugle, der er begyndt at trække sydpå gennem Danmark. De fouragerer på engene og i det lave vand. På vandfladerne findes om efteråret i tusindvis af ænder, f.eks. pibeand, knarand, krikand, atlingand, taffeland og troldand. Andre rastende vandfugle er fiskehejre, knopsvane, grågås, bramgås, bjergand og stor skallesluger.

Sydlangeland fungerer om efteråret som ledelinie for rovfuglene på deres træk fra Sverige og sydover. På dage med godt vejr ses ofte mange spurvehøge og musvåger, og er man heldig ser man en fiskeørn fange en fisk i noret.

Om vinteren raster ofte flere tusinde fugle i norene, især troldænder, bjergænder og blishøns. Gæs og sangsvaner græsser på markerne omkring norene. I Marstal bugt raster mange dykænder i vinterhalvåret, især ederfugl, og også sortand og havlit. Sjaggere og vindrosler finder bær i tjørnebuskene om vinteren, og skægmejser overvintrer i rørskoven, hvor de lever af tagrørenes frø.

Lokaliteten er et af de bedste steder på Langeland at se havørn, der er jævnlig gæst her især i sensommeren, efterår og vinter. En mosaik af småskove, moser, enge og gamle strandvolde gør Langelands sydspids til en botanisk oplevelse. På højengene bag kystklinterne vokser engelskgræs , kornet stenbræk og fliget vejbred . Den stenede strandvold ved Keldsnor er særdeles artsrig. Her forekommer bl.a. strandformen af stinkende storkenæb , hvis hovedform er knyttet til næringsrige løvskove. Gulstavskovene er en opleves i anemonetiden, hvor skovbunden mange steder er helt hvid. Sammen med hvid anemone træffes hulrodet lærkespore , storblomstret kodriver , druemunke og den mærkværdige skælrod , en bleg snylteplante der vokser på roden af træer og buske.

Midt i det hele ligger Gulstav Mose med omkring 250 registrerede plantearter. I begyndelsen af juni farver maj-gøgeurt engen lilla, mens gul iris danner et gult bånd på overgang mellem eng og mose.

Desuden forekommer hulkravet kodriver , hjertegræs , smalfliget brandbæger og lav tidsel . Artsrigdommen i Gulstav Mose forklares ved en kombination af høj vandstand, jordens indhold af kalk og naturpleje.