tur til Baagø

 

Naturhistorisk Forening Nyborg

 

Tur til Baagø ved Assens

 

Onsdag den 24. august

 

Mødested: Parkeringspladsen ved Vester Vold Skole kl. 8:30.

Turledere Carsten Pihl (41410482) og Søren Aagesen, (21754850),

 

Naturhistorisk forening Nyborg

Strand på Baagø

 

Baagø er en lille ø beliggende i Lillebælt, ca. en halv times sejlads fra Assens. Baagø kan være forblæst og har til tider et barskt klima om vinteren, men er en idyllisk ø, når foråret melder sin ankomst. Der er masser af natur, der kan give ro og harmoni til naturelskeren, der sagtens kan få flere dage til at gå på Baagø.

 

Øen ligger i et EF-Fuglebeskyttelsesområde og Ramsar-område (Internationalt beskyttet vådområde), hvor der er gode muligheder for at studere fugle. Der er i foråret 2003 oprettet 2 fugleskjul, hvorfra man kan studere dem. Der er både gode muligheder for gode vandre- og cykelture på Baagø.

 

Vores program for turen til øen bliver:

 

8.30. Kørsel fra Nyborg. Sædvanlig mødested ved Vester Vold Skole.

 

10.00. Sejlads fra Assens Havn.

 

På øen får vi en guidet tur rundt i en traktortrukket vogn.

 

Der holdes en frokostpause og en kaffepause i Baagø by ved ”Kostalden”.

 

Her findes tillige øens lille egnsmuseum.

 

Undervejs vil dels den lokale guide og dels vores eget medlem Karl-Erik Sørensen berette om livet på øen.

 

15.00 går turen tilbage mod Assens.

 

Ca. 16.30 skulle vi alle gerne være tilbage i Nyborg.

 

Turens pris:

 

1. 70 kr. pr person, der dækker færge og rundtur på øen.

 

2. Dertil kommer køreturen Nyborg - Assens, der også er 70 kr. pr. person, der afregnes med chaufføren af den bil, I kører med.

 

I skal medbringe al forplejning og tøj efter dagens vejrudsigt.

 

Tilmelding til Søren eller Carsten senest 18. august.

Mail: tomcat2614@yahoo.dk eller: snaagesen@hotmail.com

 

 

 

Venlig hilsen på bestyrelsens vegne Carsten Pihl og Søren Aagesen Turledere.